Gør kærlighed ondt?

Gør kærlighed ondt?
Vi siger ofte, at kærlighed ikke skal gøre ondt.
Kærlighed i sig selv gør ikke ondt – det er alt det, der står i vejen for kærligheden, der gør ondt.
Når vi elsker, åbner vi os og bliver sårbare.
Vi slipper kontrollen og lader et andet menneske komme tæt på – helt derind, hvor vi normalt beskytter os selv mest. Og hvis den tillid bliver brudt, eller kærligheden ikke bliver mødt på samme måde, kan smerten føles næsten ubærlig.
Men den smerte handler sjældent kun om det, der sker lige nu.
Den vækker gamle mønstre, frygten for at miste, følelsen af ikke at være god nok eller mindet om tidligere svigt.
Kærligheden bliver som et spejl, der viser os alt det, vi stadig har brug for at hele i os selv.
Når vi tør blive i kærligheden – også når det gør ondt – uden at lukke hjertet helt i, så kan smerten faktisk føre os tættere på os selv. Den kan minde os om, hvad vi længes efter, hvad vi har brug for, og hvad vi ikke længere vil gå på kompromis med.
Kærlighed gør ikke ondt.
Men det gør det, når vi mister os selv i den.
Når vi prøver at blive elsket ved at gøre os mindre, tilpasse os eller tie stille om vores behov.
Den sande kærlighed – den modne, ærlige og rummelige kærlighed – kan gøre os bløde, ikke brudte.
Og det kræver mod at elske sådan. For det kræver, at vi står åbne, også når vi risikerer at blive såret.
Så næste gang kærligheden gør ondt, så spørg dig selv:
Er det kærligheden, der gør ondt – eller er det frygten for at miste den?
Har du brug for en snak om hvad kærlighed er for dig og hvordan du navigerer bedre i kærligheden, eller mangel på samme.
Du er velkommen til at booke en gratis forsamtale, hvor du kan blive klogere på dig selv.
Glæder mig til at høre fra dig.
Kærligst Trine
