Hvem er jeg?

Mit navn er Trine Busk. Jeg er 57 år og arbejder som psykoterapeut, parterapeut og yogalærer. Oprindeligt er jeg uddannet tandplejer og har mere end 25 års erfaring i tæt arbejde med mennesker. Gennem årene har jeg udviklet en dyb forståelse for menneskers følelser, relationer og indre mønstre – og en stor passion for at hjælpe mennesker til mere balance, trivsel og livsglæde.

Jeg arbejder ud fra en holistisk tilgang, hvor jeg møder dig dér, hvor du er i livet. Jeg tror ikke på én metode, der passer til alle, og derfor tilpasser jeg terapien til netop dine behov og udfordringer. For mig handler terapi ikke kun om tanker og analyser, men også om at lytte til kroppens signaler og den visdom, vi alle bærer i os.

Jeg har en særlig interesse i parforhold og relationer og har videreuddannet mig inden for EFT – Emotionelt Fokuseret Parterapi. Her hjælper jeg par med at styrke deres følelsesmæssige forbindelse, skabe større tryghed og forbedre kommunikationen i relationen.

Jeg har samtidig en stor passion for at hjælpe mennesker, der kæmper med lavt selvværd, usunde relationer eller følelsen af at have mistet sig selv undervejs i livet.

Mange af mine klienter kommer med erfaringer fra relationer præget af svigt, utryghed, manipulation eller narcissistiske dynamikker, som har påvirket deres tillid til sig selv og andre.

Jeg ved, hvor meget vores relationer påvirker vores livskvalitet. Når vi mistrives i kærligheden eller mister forbindelsen til os selv, kan det mærkes i hele kroppen og i alle områder af livet.

Derfor er det vigtigt for mig at skabe et trygt, ærligt og nærværende rum, hvor du føler dig set, forstået og mødt uden fordømmelse. Jeg tror på, at ægte forandring opstår, når vi tør møde os selv med både ærlighed, bevidsthed og omsorg.

Som terapeut vil du opleve mig som autentisk, ærlig og nærværende. Jeg er direkte og tydelig, men altid med stor empati og omsorg. Jeg tror på, at vi mennesker kan udvikle os hele livet, når vi får ny bevidsthed, større forståelse og modet til forandring.

Uanset hvilke udfordringer du står i, møder jeg dig med respekt, faglighed og fuld tavshedspligt.


Jeg tilbyder en række tjenester, herunder:

- Individuel terapi og coaching
- Parterapi med fokus på emotionel forbindelse og kommunikation

- Hypnoterapi når det gavner din udvikling
- Yogasessioner for at fremme fysisk og mental velvære

Udover min store passion for personlig udvikling, bruger jeg tid med mine venner og famile, herunder mine to store børn som jeg ofte også rejser med. Jeg holder mig i form via crossfit, løb, underviser i yoga og spiller en hel del padel.

Uanset om du søger hjælp til personlige udfordringer, ønsker at forbedre dit parforhold, eller søger værktøjer til at leve et mere balanceret liv, er jeg her for at støtte dig på din rejse

Er du i tvivl om, hvad terapi/coaching kan gøre for dig, er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak på tel. 28268270.

Kærligst Trine

Professionelle kvalifikationer:

  • Certificeret ID Life Coach (2010) Uddannet ved ID Academy (2 årig udd.)
  • Certificeret ID Psykoterapeut (2014) Uddannet ved ID Academy (4- årig udd.)
  • Kursus i parterapi i praksis (2022) Ved ID Academy (4 dags kursus)
  • Specialisering i EFF parterapi (2022) EFT-instituttet (Emutions-Fokuseret Terapi)
  • Psykoterapeut MPF. Medlem af Dansk Psykoterapeut Forening. (Er et kvalitetsstempel for at leve op til, en række kriterier om udd. og erfaring)
  • Hypnoterapeut (2020) ved Psykoterapeut Peter Sivebæk

Min tilgang til terapi tager udgangspunkt i ID Academy ´s fundament, der integrerer forskellige terapeutiske retninger.

Identitetsteori - Psykosyntese - Eksistentiel psykoterapi - Psykodynamisk terapi - Humanistisk terapi - Kognitiv terapi - Systemisk terapi.

Godkendelse:

ID Psykoterapeutuddannelsen er godkendt af

The European Association for Intergrative Psychotherapy (EAP) i London.

Godkendt af Dansk psykoterapeutforening.